Er du en dynamisk sygeplejerske, der motiveres af selvstændighed og indflydelse, og som samtidig er en aktiv holdspiller, så er Aalestrup Hjemmesygepleje stedet for dig.
Om jobbet
Hjemme og sygeplejen i Aalestrup søger pr. 1. marts 25 eller efter aftale en sygeplejerske til et barselvikariat på minimum 30 timer om ugen bestående af blandet dag- og aftenvagt.
Du vil komme til at arbejde i en gruppe af fagligt dygtige sygeplejersker, som spænder bredt i anciennitet. Der Køres i Aalestrup by og opland og ligeledes betjenes en velfungerende sundhedsklinik. Vi er en sygeplejegruppe som er meget optaget af fremtidens nære sundhedsvæsen og de opgaver der følger med. Vi trives i en stor kompleksitet og løfter mange forskellige opgaver.
Din profil
- Uddannet sygeplejerske gerne med et par år på "bagen"
- Gerne erfaring fra både primær og sekundær sektor
- Naturligt flair for IT
- Har borgerens livskvalitet og selvbestemmelse i højsædet
- Finder udfordringer i både komplekse og planlagte forløb
- Vægter kvalitet og samarbejde højt.
- Kan lide en travl hverdag med mange bolde i luften og er handlekraftig selv i presset situationer
- Har let til smil og ser arbejdsglæde som en nødvendighed
Vi tilbyder
- En veldrevet arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor alle brænder for at gøre en positiv forskel og hvor ambitionsniveauet er højt
- En uformel tone, hvor tæt samarbejde og erfaringsudveksling er udgangspunktet for, at alle kan levere arbejde af høj kvalitet
- En god introduktion, som tilrettelægges ud fra den enkeltes behov
- Gode kollegaer
- Arbejde hv. 4 weekend, herunder indflydelse på egen arbejdsplan med ønsker i Loop.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende DSR-overenskomst
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hjemmeplejeleder Kirsten Agerbo 99669178 eller til Sygeplejekoordinator Maja Pape Borup 24867908
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjemme- og Sygepleje Aalestrup, Otto Jørgensens Vej, 9620 Aalestrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/28c36ae8-c1f6-41e8-99c6-fe247052efde