Vesthimmerlands og Farsø Begravelse fortæller Farsø Efterskoles elever om arbejdet som bedemand

dato

Så er der nyt fra Vesthimmerlands og Farsø Begravelse
”Hvad laver en bedemand?”
Det var spørgsmålet, da Anne-Mette i dag var inviteret forbi på Farsø Efterskole, hvor eleverne havde fagdag om ”Liv og tro”.
Anne-Mette fortalte om arbejdet som bedemand og om det at møde familier, der har mistet et menneske, de holder af. Eleverne blev blandt andet klogere på, hvornår man kontakter en bedemand, og hvordan et forløb typisk foregår fra det første møde med familien og frem til begravelsen eller bisættelsen.
Der blev stillet mange nysgerrige spørgsmål om både arbejdet, ritualer og om, hvad der sker med et menneske efter døden. For flere var det første gang, de havde mulighed for at tale åbent om døden i en undervisningssammenhæng.
Vi skulle selvfølgelig også lidt tættere på det praktiske.
Eleverne fik lov til at se og undersøge rustvognen, en kiste, en urne og de stillede ivrigt spørgsmål til både farver, størrelser og materialer. De fik også mulighed for at være med til at bære en kiste fra rustvognen og ind på skolen.
Det blev en spændende og anderledes skoledag, hvor der både var plads til nysgerrighed, alvor og gode spørgsmål.
Tak for invitationen til at møde jeres unge mennesker – og for en god anledning til at sætte nogle vigtige emner på skoleskemaet.

Vesthimmerlands og Farsø Begravelse er kommerciel partner med VORES Aalestrup og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Vesthimmerlands og Farsø Begravelses på deres hjemmeside.

åbningstider

Altid åben