Hatten Aps søger pædagogmedhjælper til 30 timer om ugen i en (indtil videre) tidsbegrænset stilling t.o.m. d. 31.5.2026
Om os
Hatten er et dagtilbud for voksne. Dagtilbuddet er et velkonsolideret og levende sted, der dagligt frekventeres af 16 borgere – primært med et fysisk eller psykisk udviklingshandicap. Kerneopgaven er meningsfuld beskæftigelse, som vi udfører i rammen af servicelovens § 103 og § 104.
Vi forventer, at borgergruppen hver dag mødes i trygge, forudsigelige og udviklende rammer. Vi er et lille, men velfungerende tilbud med ekstra opmærksomhed på solide menneskelige værdier, hvor hverdagen bygger på et positivt møde, - en anerkendende tilgang og med fokus på individuel udvikling og omsorg.
Hverdagen går blandt andet med diverse aktiviteter som svømning, ridning, værksted, krea og køkken, herudover har vi en lille butik vi også servicerer.
Din profil
Du møder andre mennesker med anerkendelse og tillid
Du er opsøgende og initiativrig
Du er positiv og stabil
Du har lyst til at arbejde med en skøn målgruppe, hvor humor, kram og glimt i øjet er en del af hverdagen
Du er ikke bange for personlig pleje – du vil få en grundig oplæring
Vi ønsker en kollega med værdigrundlaget i orden. Du skal ville vores borgere og kan se det fantastiske i målgruppen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en stilling på 30 timer om ugen. Arbejdstiden vil være indenfor tidsrummet 8.00-15.30. Stillingen er tidsbegrænset til og med 31.5.2026 med mulighed for forlængelse. Gerne med opstart snarest muligt. Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at søge, hvis du finder stillingen interessant.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Tina Dinnesen på 42460101.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
HATTEN ApS, Hvamvej, 9620 Aalestrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b3bc1c6b-8bc7-4b79-a05f-86f64c42aaef