Hatten i Gl. Hvam søger en timelønnet tilkaldevikar, som har lyst til at blive en del af vores hverdag og være med til at skabe gode oplevelser for vores borgere.
Om os
Hatten er et dagtilbud for voksne. Dagtilbuddet er et velkonsolideret og levende sted, der dagligt frekventeres af 16 borgere – primært med et fysisk eller psykisk udviklingshandicap. Kerneopgaven er meningsfuld beskæftigelse, som vi udfører i rammen af servicelovens §103 og §104.
Vi forventer, at borgergruppen hver dag mødes i trygge, forudsigelige og udviklende rammer. Vi er et lille, men velfungerende tilbud med ekstra opmærksomhed på solide menneskelige værdier, hvor hverdagen bygger på et positivt møde, - en anerkendende tilgang og med fokus på individuel udvikling og omsorg.
Hverdagen går med diverse aktiviteter som svømning, ridning, udeliv, værksted, krea og køkken, herudover har vi en lille butik vi også servicerer.
Vi arbejder individuelt med borgerne ud fra de mål, der er opsat i samarbejde med borger og myndighed og vi dokumenterer vores arbejde i vores journalsystem
Vores pædagogiske tilgange og metoder, i arbejdet med borgerne, er KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkende, pædagogik), neuropsykologi/neuropædagogik og Low arousal.
Vi søger dig, der
har lyst til at arbejde med mennesker og gøre en forskel
møder andre med respekt, nærvær og godt humør
er omsorgsfuld, tålmodig og stabil
kan se muligheder og tage initiativ i hverdagen
har lyst til at deltage aktivt i vores forskellige aktiviteter
kan arbejde selvstændigt, men også trives i et lille team
er fleksibel og kan træde til med kort varsel
kan varetage personlig pleje (du vil selvfølgelig få en oplæring)
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra det pædagogiske eller socialfaglige område, men det vigtigste for os er, at du har lyst til at være en del af Hatten og vores værdier samt fællesskab.
Vi tilbyder
Opstart snarest muligt
Ansættelse som timelønnet tilkaldevikar
Mulighed for faste timer i en periode
En afvekslende hverdag med mange forskellige aktiviteter
Et hyggeligt og nærværende arbejdsmiljø
Mulighed for at få erfaring inden for det pædagogiske og socialfaglige område
Hos Hatten er borgerne med til at skabe deres egen hverdag, og vi lægger vægt på fællesskab, aktiviteter og gode oplevelser.
Lyder det som noget for dig?
Så hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning på mail info@hattenhvam.dk
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Tina Dinnesen på 42460101.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge
Hatten
Hvamvej 101
9620 Aalestrup
42 46 01 01
info@hattenhvam.dk
www.hattenhvam.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hatten – et sted med plads til forskellighed, fællesskab og gode oplevelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HATTEN ApS, Hvamvej, 9620 Aalestrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9233b507-c910-4f61-bec6-34603d40a363