Bliv en del af hjemmeplejen i Aalestrup som ufaglært medarbejder i sommeren 2026

dato

Vil du være med til at gøre en reel forskel for borgerne i Aalestrup? Har du mod på nye udfordringer og arbejdsopgaver, der bidrager til udvikling af dine faglige og personlige kompetencer? Kan du arbejde juni, juli, august og september? Kom og bliv en del af teamet ved Hjemmeplejen i Distrikt Aalestrup.

Vi søger 2 ufaglærte medarbejdere, der har lyst til at arbejde i blandet dag- og aftenvagt, både hverdag og weekend.

Stillingerne er på 30 timer/uge og tidsbegrænsede til 4 måneder (juni – september 2026). Har du et andet ønske ift. timeantal, hører vi også gerne fra dig. Måske vi endda finder ud af, at vi skal fortsætte samarbejdet efter september.


Hvem er vi?

Distrikt Aalestrup er et af fire distrikter i Vesthimmerlands Kommune, og har adresse på Otto Jørgensens Vej 1, 9620 Aalestrup, hvor hjemmeplejen og sygeplejen holder til. Vi servicerer Aalestrup by og har et stort opland tilknyttet. Vi har både el-cykler og el-biler til at komme rundt til besøg hos borgerne, og an-vender iPads og dokumentationssystemet CURA dagligt.

Vi arbejder rehabiliterende i faste teams, hjælper borgerne med personlig pleje og praktisk hjælp –altid med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og selvbestemmelse.


Derfor er hjemmeplejen noget for dig

  • Vi sørger for grundig introduktion og en tryg opstart
  • Du får et meningsfuldt arbejde, hvor du vil opleve at gøre en forskel
  • Du bliver del af en arbejdsplads, hvor tillid og kommunikation vægtes højt
  • Du vil opleve et fagligt fællesskab, hvor der altid er en kollega at sparre med om opgaverne
  • Du bliver en del af det tværfaglige samarbejde omkring borgerne


Hvem er du?

  • Du er ansvarsbevidst, ser muligheder frem for begrænsninger og deltager i tværfagligt samarbejde om de gode løsningsforslag
  • Du har lyst til at gøre en forskel ved at give vores borgere en pleje og omsorg af høj kvalitet
  • Du kommer med god energi og kan finde balancen i en hverdag, der kan være travl, men altid fyldt med nærvær og omsorg



Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende FOA overenskomst


Yderligere oplysninger

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte leder, Kirsten Agerbo eller ass. leder, Camilla Lisby

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Distrikt Aalestrup, Otto Jørgensens Vej, 9620 Aalestrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2b10db5e-c209-4672-bba6-45344859fce9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet