Bliv dagplejer i Vesthimmerland Kommune og skab trygge rammer for de yngste børn

dato

Så går du med en lille dagplejer i maven – så er det nu, du skal sende en ansøgning til os. Vi mangler løbende dagplejere rundt om i kommunen. Ring til os for at hører om vi på nuværende tidspunkt mangler en dagplejer i dit område. Ute - 99 66 72 35.

Bliv dagplejer i Vesthimmerland Kommune – vi søger løbende nye kollegaer

Har du lyst til at gøre en forskel for de yngste børn – helt tæt på?

Drømmer du om en hverdag med nærvær, omsorg og tid til det enkelte barn?

Så er det måske dig, vi søger som kommunal dagplejer i Vesthimmerland Kommune.

Vi oplever løbende behov for nye dagplejere, og derfor modtager vi altid gerne ansøgninger fra dig, der kunne tænke dig at blive en del af dagplejen.

Som dagplejer åbner du dit hjem for en lille gruppe børn (typisk 4), hvor du hver dag er med til at skabe en tryg, rolig og udviklende hverdag. Her er der plads til leg, fordybelse og nære relationer.

Du får en hverdag med stor selvstændighed, hvor du selv er med til at planlægge dagen. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab. Du mødes med andre dagplejere i legestue, på legepladser, i naturen og på besøg hos hinanden – og du har altid mulighed for sparring med både kollegaer, dagplejepædagoger og leder.

Vi hører meget gerne fra dig – også uopfordret.

Om jobbet som dagplejer

Som dagplejer arbejder du i dit eget hjem og har ansvar for en mindre børnegruppe. Din vigtigste opgave er at skabe en tryg hverdag med plads til leg, nærvær og udvikling.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det vigtigste er din motivation, dit engagement og din lyst til at arbejde med små børn.

Vi sørger for, at du kommer godt fra start

Når du bliver ansat, får du en grundig introduktion med vejledning og mulighed for praktik hos erfarne dagplejere. Du bliver en del af et fagligt fællesskab med fokus på kvalitet og udvikling.

Hos os får du
  • Et nært og støttende kollegialt fællesskab
  • Løbende sparring med dagplejepædagoger og leder
  • Introduktion til pædagogiske redskaber og Den styrkede læreplan
  • Samarbejde med tværfaglige kollegaer og lokale børnehuse
  • Lån af inventar, legetøj, telefon, tablet og Chromebook.
  • En hverdag med mening, relationer og stor indflydelse
Vi forestiller os, at du
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Er nærværende, omsorgsfuld og god til at skabe trygge relationer
  • Har lyst til at samarbejde med forældre og ser dem som vigtige partnere
  • Arbejder bevidst med – og har lyst til at udvikle – en god pædagogisk praksis
  • Er nysgerrig på egen praksis og har lyst til løbende faglig udvikling
  • Kan samarbejde med kollegaer og bidrage til fællesskabet
  • Er fleksibel og kan modtage gæstebørn
  • Tilbyder sund og varieret kost til børnene
Løn og arbejdstid

Du bliver ansat efter FOA overenskomst for kommunale ansatte dagplejere.

Som dagplejer er der særlige økonomiske vilkår:

60 % af din løn (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) er fradragsberettiget til dækning af udgifter i dagplejen, hvilket ofte giver en højere reel indkomst.

Er du uddannet pædagogisk assistent eller pædagog, honoreres dette med ekstra løntrin.

Stillingen er som udgangspunkt på 48 timer om ugen, arbejdstiden tilpasses den enkelte børnegruppe.

Ansøgning

Der er ingen ansøgningsfrist – vi ansætter løbende, når vi har behov.

Du er altid velkommen til at sende en ansøgning, hvis du er nysgerrig på jobbet som dagplejer – vi kontakter dig, når der opstår en relevant mulighed.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dagplejeleder Ute A. Wagner, tlf. 99 66 72 35 eller per mail: uwag@vesthimmerland.dk




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skole- og Dagtilbudsafdelingen, Aagade, 9620 Aalestrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/16401b12-4610-482b-9bdd-d4b2708f80c9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet