TRECO - Dalgaardsvej: Koordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Supply Chain Coordinator - TRECO Postal

Vi søger en Supply Chain Coordinator til vores team i forretningsenheden TRECO Postal, som er en selvstændig enhed i TRECO A/S.

TRECO Postal arbejder med udvikling, vedligehold og montering af vores unikke maskine til postsortering. Maskinen har været på markedet i 2 år, og vi kan nu konstatere voksende interesse for vores løsning, og vi ser en spændende fremtid for TRECO Postal.

Vi er stolte af at have et tæt samarbejde med vores kunder og med hinanden. Vi samarbejder og præsterer både selvstændigt og i teamet. Hvis du har en baggrund indenfor planlægning, indkøb og logistik fra en produktionsvirksomhed, så kan det være dig, vi leder efter.

Om Jobbet

Som Supply Chain Coordinator får du en central rolle hos TRECO Postal som bindeled mellem salg, service og produktion. Du får ansvaret for mange forskellige administrative arbejdsopgaver på tværs af organisationen.

Du vil få ansvaret for:

  • Oprettelse af ordrer samt planlægning og disponering til montageordrer/serviceordrer
  • Disponering af indkøbte dele samt opfølgning på leveringstider og priser
  • Samarbejde med afdelingen for Strategic Sourcing omkring leverandørperformance og priser.
  • Samarbejde med produktionsafdelingen i forhold til planlægning og disponeringer.
  • Løbende koordination med varemodtagelse - og lagerfunktion
  • Administrativ ansvarlig for salgsordrer, oprettelser, fakturering etc.
  • Support til kollegaer på Business Central for optimal udnyttelse

Kvalifikationer

Vi leder efter en Supply Chain Coordinator med:

  • Erfaring med Indkøb og Logistik fra en Produktionsvirksomhed.
  • Indgående kendskab og erfaring med Microsoft Dynamics Navision/Business Central.
  • Kundskaber i Dansk og Engelsk så det beherskes både i skrift og tale.

Som person skal du have en struktureret arbejdsform og du skal trives med at tingene går stærkt. Du trives med at være et centralt led i teamsamarbejdet, og det er vigtigt for dig at levere din arbejdsopgaver til tiden og i den rigtige kvalitet.

Virksomheden tilbyder

Vi har en tillidsfuld kultur, hvor der er plads til selvstændig planlægning af arbejdsopgaverne, og du får frihed under ansvar. Vi har fokus på vidensdeling og sparring på tværs af afdelingerne omkring nye idéer og initiativer. Vi har en god personaleforening, hvor vi løbende har sociale tiltag, som er med til sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel.

Herudover kan vi tilbyde:

  • Afvekslende opgaver
  • Mange forskellige in-house processer og teknologier
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring

Har du spørgsmål angående stillingen kan du kontakte:

Business Unit Project Manager- Claus Sørensen på tlf: 23 33 44 34.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt - vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet.

TRECO-gruppen: TRECO A/S har afdelinger i Aalestrup og Hadsund. Vi udvikler, konstruerer og producerer tyndpladeprodukter og automationsløsninger i tæt samarbejde med leverandører og kunder. Som medarbejder hos TRECO oplever man en hverdag med ansvar, hurtig udvikling og samarbejdende kolleger. Vi er tilgængelige, åbne og oprigtige i vores tilgang til samarbejde, og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Virksomhederne er ordreproducerende og leverer produkter til såvel ind- som udland.  

For nærmere information besøg vores hjemmesider www.treco.dk og www.treco-postal.com.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TRECO - Dalgaardsvej, Dalgaardsvej, 9620 Aalestrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/d6hfft/treco-as/r2gkmg/koordinator

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893831

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet