Staldmester med efterskoleånd søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger på Aalestrup Naturefterskole en stabil og dedikeret staldmester, med tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1/1-2024.

Aalestrup Naturefterskole bygger på de Grundtvig-Koldske skoletanker. Vi er en boglig efterskole, som desuden lægger mange kræfter i skolens linjefag som er: Hest, Jagt, Fisk, Adventure og Golf. Vi har plads til 122 elever i 9. og 10. klasse. 

Skolen har egen gård tilknyttet, hvortil der hører ca. 25 tønder land med hestefolde. Vi har desuden udendørs ridebane samt ridehal med tilhørende rytterstue. I stalden er knap 50 heste opstaldet, i bokse med tørvestrøelse.

Vi leder efter en staldmester med faglig stolthed, der selv kan tilrettelægge sin arbejdstid og sørge for at alt omkring gården fungerer og ser godt ud. Det er vigtigt for os, at du har overblik over, hvad der kræves for at holde et stort hestehold kørende i forhold til foder, folde, leverandører, mv samt at du er på forkant med opgaver.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med praktisk staldarbejde og håndtering af heste.
  • Har hænderne skruet rigtigt på til at løse almindelige vedligeholdelsesopgaver i stalden og på dertilhørende udearealer.
  • Kan betjene køretøjer i forbindelse med staldarbejde.
  • Kan tage ansvar, er arbejdsom, løsningsorienteret og positiv samt en teamplayer.

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med de ansatte på skolens hestelinje.
  • At du får medindflydelse på den pædagogiske retning i stalden.
  • Stor medindflydelse på struktureringen af arbejdstid og tilrettelæggelse af opgaver.

Derudover må det forventes, at du står for pasning af stald og heste i skolens ferier og alternative uger, samt nogle weekender – dog i samarbejde med hjælpere.

Der kan både være tale om en del- eller fuldtidsstilling, alt efter kvalifikationer.

Har du behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forstander Jannie Dallgaard eller Viceforstander Jakob Ø Kristensen på 98642525.

Din ansøgning bedes sendt til nytjob@naturefterskolen.dk i en samlet PDF senest torsdag d. 17/11-2023 kl. 12.00. Samtaler afholdes onsdag og torsdag i uge 47.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

AALESTRUP NATUREFTERSKOLE, Borgergade, 9620 Aalestrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926042

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet