BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vesthimmerlands kommune søger en dygtig og dedikeret leder til den kommunale dagpleje, der vil være med til at udfordre/gentænke og dermed skabe fremtidens dagpleje.
Lidt om os
Dagplejen er et veldrevet tilbud, der organisatorisk er forankret under et samlet skole- og dagtilbudsområde.
Vi har et ønske om at skabe sammenhæng i børn og unges liv og sikre, at alle børn får de bedste rammer for udvikling, læring og trivsel. Dagplejen har indenfor de seneste år med succes implementeret ”Vi lærer sprog”, ICDP, udrulning af digitalisering i dagplejen og tilsyn efter KIDS konceptet.
I Vesthimmerlands kommune kan forældrene vælge imellem dagpleje eller vuggestue i privat eller kommunalt regi.
Dagplejen er et veldrevet tilbud, men grundet de lave fødselstal i Vesthimmerland er der behov for en leder der kan gentænke/skabe fremtidens dagpleje.
Fremtidens dagpleje skal være konkurrencedygtig og attraktiv for både børn/forældre og medarbejdere.
Dine kompetencerVi ønsker en leder, der kan lede og udvikle dagplejen. Du får en løbende opgave med at formidle, koordinere, visitere, støtte og evaluere dagplejens aktiviteter og udviklingstiltag.
Udover at være en leder med både faglige, relationelle og styringsmæssige kompetencer, som samtidig kan agere i et miljø med mange opgaver, så ønsker vi os en synlig leder med gode kommunikative kompetencer, som vægter en dialogbaseret og anerkendende ledelsesstil højt.
Vi forestiller os desuden, at den kommende leder af dagplejen:
- Er uddannet pædagog og gerne med ledererfaring
- Har et sikkert økonomisk overblik, der giver plads til kreativitet inden for rammen
- Gerne med erfaring for ”turnaround” af dagtilbud
- Har indsigt i eller vil erhverve sig indsigt i visitationen på dagplejens område
- Har personlig integritet, som bruges til at finde gode løsninger igennem tæt dialog og sparring med medarbejderne i dagplejen
- Er opmærksom, har gennemslagskraft og kan stå fast - også når vigtige beslutninger skal træffes.
Det daglige ansvar for ca. 67 kommunale dagplejere, 3 dagplejepædagoger og 1 administrativ medarbejder samt tilsyn med ca. 20 private pasningsordninger. Du er ligeledes ansvarlig for et tæt og konstruktivt samarbejde med forældrebestyrelsen og vores borgere.
Internt i kommunen har du også vigtige samarbejdspartnere. Som leder af dagplejen og Pladsanvisningen refererer du til skole- og dagtilbudschefen, der er din nærmeste overordnede. Samtidig bliver du en del af et stærkt og dynamisk ledelsesfællesskab bestående af i alt 28 skole- og dagtilbudsledere.
Du kan med andre ord se frem til et spændende lederjob, hvor du får:
- Det overordnede økonomiske, faglige, personale- og styringsmæssige ansvar for dagplejen.
- Et tæt samspil med dine medarbejdere, bestyrelse, chef og lederkolleger samt med vores brugere.
- Plads til kreativitet og udfoldelse.
- Et lederjob i et område med kompetente medarbejdere og ambitioner.
Du er meget velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudschef Anders Norup på telefon 23 29 62 45, hvis du har spørgsmål. Jeg forventer, at du besøger os inden du søger.
Ansættelsesforhold og -forløbLøn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation og principper for lokal løndannelse.
Første samtale er planlagt til den 17.04.24, og anden samtale afholdes den 24.04.24.
Der stilles en opgave, og der indgår test for kandidater, der går videre til samtale 2.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skole- og Dagtilbudsafdelingen, Aagade, 9620 Aalestrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019903