Indskolingslærer til Aalestrup skole
Brænder du for dansk, matematik og idræt i indskolingen?
Så er det måske netop dig, vi mangler som vores nye kollega på Aalestrup Skole!
🔹 Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2025.
Vi søger en engageret og fagligt stærk lærer, som primært kan undervise i dansk, matematik og idræt i indskolingen – andre fag kan dog komme på tale. Hos os bliver du en del af en fagligt stærk personalegruppe, hvor vi har fokus på både elevernes læring og trivsel.
Faglig udvikling i fokus
Alle vores dansklærere arbejder bl.a med ALKALÆR. Har du ikke allerede denne kompetence, tilbyder vi selvfølgelig efteruddannelse, så du bliver godt klædt på.
Om Aalestrup Skole
Aalestrup Skole er en folkeskole med ca. 300 elever fra 0.-6. klasse og SFO’en Kvisten. Vi er omkring 35 medarbejdere, der arbejder tæt sammen og altid hjælper hinanden, når behovet opstår.
Skolen byder på moderne fysiske rammer – herunder en næsten ny undervisningsfløj og nyrenoverede faglokaler. Vi har en uhøjtidelig og åben omgangstone, og vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø præget af fleksibilitet, hjælpsomhed og fælles ansvar.
Vi tror på, at trivsel og faglighed går hånd i hånd
Vi har høje ambitioner på både det faglige og det sociale plan, og vi ved, at et trygt læringsmiljø og et tæt forældresamarbejde er afgørende for børns udvikling.
Vores værdier – ansvar, hensyn og respekt – er tydelige i vores hverdag og kommer til udtryk i både undervisningen og samværet med eleverne.
Vi leder efter dig, der…
- … er en tydelig og nærværende klasseleder.
- … kan se bagom adfærd og møde eleverne med ro og forståelse.
- … har flair for inklusion og undervisningsdifferentiering.
- … er struktureret, rummelig og fleksibel.
- … trives i teamarbejde med lærere og pædagoger.
- … inddrager eleverne i praksisændringer og ser alle børn som vores børn.
- … arbejder systematisk for at inkludere alle elever i fællesskabet.
Lyder det som dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig! Kig gerne forbi skolen til en uformel snak og en rundvisning.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 20.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalestrup Skole, Vestergade, 9620 Aalestrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9a18a0de-6937-4ec7-9ee4-00392abe77d8