Graver til Hvam Kirke med fokus på kirkegårdspleje og serviceopgaver

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen som graver ved Hvam Kirke, Bækgårdsvej 7, 9620 Aalestrup er ledig pr. 1. februar 2025.

Der er god mulighed for sparring med vores gravere i Vester Tostrup og i Roum. Der er et særdeles godt og positivt samarbejdsklima mellem medarbejdere og menighedsråd og alle er åbne for nytænkning og udvikling.

Graverens opgaver:

·       Anlæg, pleje, vedligehold og udvikling af vores kirkegård.

·       Kontakt til kirkegårdens besøgende.

·       Forberedelse af kirken til kirkelige handlinger.

·       Kirketjeneste samt medvirken til arrangementer.

·       Pasning og eftersyn af maskiner og arbejdsredskaber.

·       Kirkegårdsadministration. Udskrive gravfæstebreve, hjemfaldsbreve lave aftaler,                fakturering m.v.

·       Indtil videre manuel ringning.

Vi forventer:

·       at du er venlig og omgængelig og har et positivt sind.

·       at du i stand til at udvise respekt og forståelse i dit møde med mennesker i alle aldre i          både glæde og sorg.

·       at du viser interesse for arbejdet omkring sognets kirkelige liv.

·       at du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider.

·       at du har kørekort B til almindelig bil

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes
Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Det er en forudsætning, at den obligatoriske 5-ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerteknisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 330.381,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. Fikspunktet er årligt kr. 330.381,00 kr.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør indtil videre årligt 30.456,00 kr. (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om
indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8523fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 6. februar 2025. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 7.2025.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HVAM MENIGHEDSRÅD, Hvamvej, 9620 Aalestrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e0eaf16d-82fc-4618-924d-f3ec2c993f64

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet