BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en Børne- og ungerådgiver til et barselsvikariat
Vi søger en Børne- og ungerådgiver til et barselsvikariat
Så er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler med godt humør, systematik og tværfaglighed i blodet? Så er det måske dig, vi søger!
Din profilDa en af vores kollegaer er gået på barsel, så mangler vi en nye kollega til vores team i Aalestrup – vi søger en kollega som brænder for at arbejde indenfor børne- og familieområdet og som gerne vil udvikle sig fagligt sammen med os. Samtidig en kollega som har mod på, at være nysgerrig på barnets lov og få den implementeret solidt i afdelingen.
Du skal være klar til at påtage dig myndighedsrollen, arbejde tværfagligt, inddrage barnet og afdække ressourcer ved såvel forældrene som netværket, samt være åben for nytænkning. For det er sådan vi finder de gode løsninger!
Herudover må du gerne kunne sætte kryds ved flere af disse kompetencer:
- Du har en socialfaglig uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
- Du har erfaring med ICS-metoden og med relevante fagsystemer som f.eks. DUBU
- Du formår at skabe en ligeværdig og respektfuld dialog med borgerne
- Du er en stærk formidler, både i skrift og tale
Vi forventer, at du er indstillet på at gå optimistisk og engageret til opgaven. Da opgaverne er mange, skal du være i stand til at skabe overblik, at strukturere og prioritere arbejdet samt være fleksibel i opgaveløsningerne.
AfdelingenFamilieafdelingen består af seks underafdelinger: Børne- og Familierådgivningen, Familiehuset, Misbrugsafdelingen, Tandplejen, Center for Psykologi og Pædagogik samt Center for Børne- og Ungesundhed. Vi lægger stor vægt på vores tværfaglige samarbejde mellem afdelingerne hvorfor ledelsen også løbende har fælles driftsmøder.
Børne- og Familierådgivningen holder til på administrationsbygningerne i Løgstør og Aalestrup.
Du får kontor i Aalestrup. Der er 38 ansatte i Børne- og Familierådgivningen, fordelt på de to lokationer. På begge lokationer er der tilknyttet faglig ledelse. To af vores faglige ledere er uddannet jurister og vi har også en faglig koordinator, som er tilknyttet vores administrative personale. Derfor er der god mulighed for tæt og nærværende faglig sparring. De faglige ledere og koordinator samarbejder omkring den faglige ledelse, hvilket betyder at der sikres en ensartethed på tværs af afdelingen, og et fælles fagligt fundament.
Vi arbejder efter Vesthimmerlandsmodellen, hvor vi har hyppige opfølgninger i sagerne og tæt tværfagligt samarbejde med skoler, dagtilbud m.fl. hvor vi anvender SOS-metoden. Det betyder også, at såvel medarbejdere som ledelse, skal have tværfaglighed i blodet!
Afdelingen byder på stor medindflydelse og mulighed for personlig og faglig udvikling. Der er fokus på udvikling af fag og metoder, og derfor forventes det også, at du har fokus på udvikling af din egen faglighed.
Vi tilbyderDu vil få en sagsstamme, hvor du har sagen i hele sagsflowet, med børn i alderen 0-15 år. Vi har et Ungeteam på tre medarbejdere som specifikt varetager sagerne på efterværnsområdet (15-22. år). Du vil indgå i et makkerskab med en kollega samt blive tilknyttet et fast skoledistrikt. Du vil generelt opleve, at du har mulighed for tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer. Vi deltager som oftest to rådgivere på store netværksmøder, hvilket blandt andet giver mulighed for, at være mere nærværende i mødet med familierne.
Vi har en god afdeling med respekt for hinandens forskellighed og vi vægter dialog samt åbenhed højt. Der er en uformel tone blandt os og et godt humør. Det gode arbejdsmiljø er vigtigt for både ledelse og medarbejdere, det er derfor en forventning at du vil understøtte arbejdsmiljøet med en god adfærd på arbejdspladsen
Der arrangeres ofte hygge både i og udenfor arbejdstid – fællesfrokost, torsdagsbrød, teater, biograftur og ArtByMe for at nævne et par stykker.
Vi byder på:
- Skønne kollegaer
- Fleksibilitet og Flex-tid
- Mulighed for hjemmearbejde
- Højt humør
- Godt arbejdsmiljø
Du vil få en mentor i op til 3 måneder, der vil give dig en god introduktion til sagsbehandlingen og afdelingen i det hele taget. Vi stiller krav om deltagelse i fællessupervision.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen forudsætter indhentelse af en ren børneattest samt en straffeattest der efter en konkret vurdering er forenelig med stillingens indhold.
Kørekort og egen bil er nødvendigt i jobbet
Ansættelsessamtaler forventes at foregå mandag den 22. januar 2024
Tiltrædelse 1. februar 2024 eller snarest muligt
Vi håber at have vakt din nysgerrighed. Du må gerne forud din ansøgning kontakte afdelingsleder Tanja Bartholomæussen for en snak på telefon: 24861331
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børne- og Familierådgivningen, Torvegade, 9670 Løgstør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960170