Stil op til ældrerådet i Vesthimmerland og brug din stemme

Profilbillede
dato

Vil du være med til at sætte præg på ældrelivet i Vesthimmerland, har du nu mulighed for at stille op til Ældrerådet.

I november er der valg til Ældrerådet i Vesthimmerland Kommune og du har mulighed for at stille op og blive valgt. For at kunne stille op, skal man være fyldt 60 år.

Der skal udfyldes en kandidatformular, som indeholder personlige data og en underskrift. Du kan få udleveret kandidatlister og vedtægter for Ældrerådet, hvis du deltager på Kommunens infomøder eller på opstillingsmøderne. Materialet kan også findes på Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside.

Vesthimmerlands Kommune skal have modtaget kandidatlisten senest den 3. oktober klokken 12.00.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Ældrerådet er noget for dig, har du mulighed for at deltage i infomøde, inden du beslutter dig for om du vil stille op. 


Infomøderne finder du her:

Den 23. august klokken 14.00 Østergade gl. skole, Løgstør

Den 24. august klokken 14.00 Aktivitetscenter, Aars

Den 30. august klokken 14.00 Klubhuset, Farsø

Den 31. august klokken 14.00 Knabergården, Aalestrup

Du kan læse meget mere om Ældrerådet og de opgaver, som det varetager her:

https://vesthimmerland.dk/nyheder/2021/aug/valg-til-aeldreraad 

Kilde: Vesthimmerlands Kommune