Sommer på biblioteket i Aalestrup

Profilbillede
dato

I sommerferien er der sjov og hygge på biblioteket for børn og deres voksne. Alle aktiviteter er gratis og der er noget for alle.

Når sommerferien starter, kan den føles lang. Der kan være behov for at få lidt input udefra og behov for gode ideer til projekter, som kan samle og skabe gode minder. Det sørger Aalestrup bibliotek for i hele sommerferien. Fra den 28. juni til den 6. august kan du alle hverdage fra klokken 10-15 deltage i sjove sommeraktiviteter. 

Tag dine børn eller børnebørn med og inviter dem til sjove, hyggelig og kreative aktiviteter i sommerferien. I hverdagene kan I kaste jer ud i hyggelige og kreative projekter. I kan male jeres eget fuglehus, lave vendespil, dekorere en flot lysestage og en masse andre spændende og kreative aktiviteter. Mød op og blive præsenteret for alle de gode ideer og lad kreativiteten blomstre.

Aktiviteterne er for alle børn og deres voksne, de er gratis at deltage i og der bliver taget hensyn til gældende corona restriktioner. Nu behøver sommerferien ikke at være kedelig, men den kan i stedet byde på hyggeligt samvær både med børn eller børnebørn og andre lokale, som benytter sig af samme tilbud. 

Du kan læse mere om sommer-aktiviteterne her.

Kilde: Redaktionen