Omikron er også dukket op i Aalestrup

Profilbillede
dato

Den ekspansive corona-variant, Omikron, er også fundet i Aalestrup: For tiden er over 100 personer i isolation, fordi der er mistanke om, at de er smittet med varianten, som spreder sig hurtigt, men også tyder på at give et mildere sygdomsforløb. 

Der er blandt andet konstateret et bekræftet tilfælde af Omikron varianten på Aalestrup Skole, som måtte lukke i tre dage, da en lærer blev konstateret smittet. 

Center for Børne Ungesundhed blev også lukket, efter en terapeut blev bekræftet smittet med Omikron. Centret lukkede med det samme, og kunne efterhånden åbne igen torsdag i sidste uge. Medarbejdere, der kunne fremvise en negativ test på sjette dagen, kunne således begynde på arbejde igen. 

Vestermarkskolen i Aars lukkede også, men ud fra et forsigtighedsprincip. Lukningen skete, fordi en elev på Vestermarkskolen havde været i nærkontakt til en person, der er under mistanke for at være smittet med omikron-varianten.

I skrivende stund har Statens Serum Institut fundet 1.280 tilfælde af smitte med virus-varianten Omikron på landsplan. 

Kilde: Vesthimmerlands Avis