Der er brug for skarpe, unge øjne på Vesthimmerlands Biblioteker: Nisserne er løs, og nu gælder det om at finde dem igen. Bibliotekarerne har brug for hjælp, så julen bliver god igen.
Børn og voksne kan tage på nissejagt i bogsamlingerne, der er bl.a. gåder, som skal løses, inden I kan finde nisserne.
Nisserne er snedige: De har alle taget et tal og et bogstav med sig, og nu gemmer de sig forskellige steder på biblioteket.
Nu går det ud på at skrive bogstaverne ud for tallene på sedlen, og aflevere den til personalet eller i postkassen.
Der er en lille dusør på højkant, hvis I er med til at jage nisser i bibliotekernes betjente åbningstid, som er mandag til torsdag klokken 10-17, og fredag klokken 13-17.
Samtidig deltager I også i lodtrækningen om en julepræmie til hele familien.
Nisserne er løs på Vesthimmerlands Biblioteker helt frem til den 19. december 2021.