Musikalsk teaterforestilling: Balder og hele farveladen

Profilbillede
dato

Børn i alderen 2 til 6 år og deres voksne inviteres til en hyggelig formiddag i musikken og teatrets tegn. 

Det er finurlige figurer, som Tine Mynster bruger, når hun spiller forestillingen: En lille ærtepose der hedder Balder, og hans farverige familie er centrum i historien. 

De fleste børn og voksne kender Balder-sangen, som er Tine Mynsters udgangspunkt, når hun spiller en aktiv bevægelses-koncert med fokus på udsagnsord, sproglig opmærksomhed, farvelære og motorik.

Forestillingen er lavet til hele familien, og afhængig af børnenes alder tilrettelægges forestillingen, så selv de mindste kan være med. Tine Mynster har, udover Balder-bogen, også udgivet flere andre bøger i børnevenlige universer.

Når forestillingen er slut, er der hygge med saft og lidt godt til maven.

  • Tid: Lørdag d. 2. oktober 2021 kl. 10-12. 
  • Sted: Aalestrup Bibliotek

Bemærk venligst, at både voksne og børn skal bestille billetter til forestillingen: det kan gøres her

Kilde: Vesthimmerlands Biblioteker: "Balder og hele farveladen"