Vil du med ind bag facaden og se hvad Løgstør Genbrugsplads har at byde på?
Tirsdag den 7. september kan du i anledningen af Kulturugen Aha! komme med bag kulisserne på Løgstør Genbrugsplads. Her kan du både se og høre, hvad der sker med vores affald, når det forlader hjemmet, og efterfølgende når det forlader genbrugspladsen. Du kan blive klogere på dit affald og få indblik i, hvilken betydning genbrugspladsen har for vores liv og hverdag.
Det bliver en eftermiddag med fokus på affald, miljø og bæredygtighed, og du kan stille alle de spørgsmål, som du går og tænker på. Efter rundvisningen vil der være tid til spørgsmål og snak, når alle samles i Skraldeskolen. Her får du også en kop kaffe og et stykke kage, mens du bliver endnu klogere.
Det er gratis at deltage, men der er plads til et begrænset antal. Derfor skal du tilmelde dig på begivenheden på facebook: https://www.facebook.com/events/214831060654085?ref=newsfeed
Du skal møde op foran genbrugsbutikken IGENIGENBRUG klokken 14.00 og rundvisningen varer ca 1,5 time. Arrangøren oplyser, at det er en god idé at møde op med lukket fodtøj på denne rundvisning.