Kulturugen AHA!: Leonora Christina Skov “Hvis vi ikke taler om det”

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Nu er det snart tid for Kulturugen AHA! i Vesthimmerland. Det betyder, at der er en masse spændende arrangementer på tapetet. Den 9. september kan du opleve Leonora Christina Skov fortælle om sin nyeste roman “Hvis vi ikke taler om det”.

I kulturugen AHA! kan du opleve kultur på nye scener og i nye omgivelser sammen med andre fra dit lokalområde. Det kan være en klassisk koncert blandt store landbrugsmaskiner, inspirerende gadekunst, skør og inkluderende fællessang på åben gade eller noget andet der skubber til rammerne for, hvad vi ellers oplever af kultur.

Tanken er, at vi kan opdage en ny slags kultur, når vi bliver præsenteret for den i nye rammer. Udgangspunktet er at vi alle ved at være nysgerrige, måske kan lære nyt om verden og os selv. 

Den 9. september kan du opleve Leonora Christina Skov fortælle om sin nye roman “Hvis vi ikke taler om det”. Hun vil også knytte an til Thit Jensens forfatterskab.

Aftenen vil både byde på oplæsning, som kan danne oplæg til en god debat, ligesom du vil have mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med forfatteren.

Arrangementet er arrangeret i samarbejde med Vesthimmerlands Teaterforening og kan opleves den 9. september klokken 19-21 på Johs. V. Jensen og Thit Jensen Museet på Søndergade i Farsø.

Læs meget mere om hele Kulturugen AHA! og se det spændende program her.

Kilde: Redaktionen