Kulturugen AHA!: Hobro Wienerensemble i Testrup Kirke

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Nu er det snart tid for Kulturugen AHA! i Vesthimmerland. Det betyder, at der er en masse spændende arrangementer på tapetet. Den 12. september kan du opleve Hobro Wienerensemble i Testrup Kirke.

I kulturugen AHA! kan du opleve kultur på nye scener og i nye omgivelser sammen med andre fra dit lokalområde. Det kan være en klassisk koncert blandt store landbrugsmaskiner, inspirerende gadekunst, skør og inkluderende fællessang på åben gade eller noget andet der skubber til rammerne for, hvad vi ellers oplever af kultur.

Tanken er, at vi kan opdage en ny slags kultur, når vi bliver præsenteret for den i nye rammer. Udgangspunktet er at vi alle ved at være nysgerrige, måske kan lære nyt om verden og os selv. 

Den 12. september er det tid til at opleve Hobro Wienerensemble i Testrup Kirke. Her får du en sensommerkoncert med en klassiker, som har fyldt den gamle kirke 19 gange før. Testrup Kirke inviterer til en gratis koncert i smukke omgivelser og efterfulgt af en kop kaffe/te.

Kom og oplev mere i testrup Kirke, Testrupvej 138, Aalestrup den 12. september klokken 19.30.

Læs meget mere om hele Kulturugen AHA! og se det spændende program her.

Kilde: Redaktionen