Den 28. oktober kan du komme til forfatteraften med Jesper Stein. Det bliver en spændende aften med en dygtig historiefortæller.
Den 28. oktober inviterer Vesthimmerland Bibliotekerne til en spændende forfatteraften med den dygtige og aktuelle forfatter Jesper Stein.
Det bliver en aften, der kommer til at handle om både hans selvbiografiske roman, Rampen, som han vandt Læsernes Bogpris for og hans populære Axel Steen krimiserie.
Rampen er en selvbiografisk roman, der handler om Jesper Steins forældre, deres skilsmisse og om at stå ung og fortumlet i det brud, der igangsætter udfordringer som svigt og alkoholmisbrug.
Rampen er en ærlig bog, som mange vil kunne blive påvirket af og kan spejle sig i. Den fortæller historien om en kernefamilie i oplæsning og om håb der brister, men det er også en fortælling om stor kærlighed.
Jesper Stein berører også egne erfaringer med alkoholisme, skilsmisse og svigt.
Du kan høre meget mere på Aars Bibliotek den 28. oktober klokken 19.00. Det koster 50 kroner at deltage.
Vesthimmerlands Biblioteker følger corona restriktionerne nøje og overholder alle gældende regler.
Du kan løbende følge rammerne for arrangementet på bibliotekets hjemmeside.