Kom til Børnenes Dag på biblioteket

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Løgstør Bibliotek inviterer til Børnenes Dag den 25. september. Her er der fokus på leg og hygge og på at lære Vesthimmerlands Biblioteker at kende.

Vil du vide mere om hvad Vesthimmerlands Biblioteker kan tilbyde børnefamilier og hvordan I kan bruge Vesthimmerlands Biblioteker i jeres hverdagsliv?

Så skal du sætte kryds i kalenderen den 25. september klokken 10-12, hvor biblioteket afholder Børnenes Dag.

Denne dag kan I lege i det nyindrettede bibliotek og få et smugkig på sæsonens mange sjove børnearrangementer.

Bibliotekerne har så mange spændende og inspirerende arrangementer for hele familien, men det kan være svært at vænne sig til at bruge bibliotekerne.

Det vil dette arrangement ændre på.

Det starter klokken 10 på Løgstør Bibliotek og klokken 11 holder formidler Anders Birk et oplæg med fokus på, hvorfor det er en god idé at læse sammen med børn.

Samtidig leger Signe en sjov leg med børnene.

Det er altså et arrangement både for børn og voksne og en dejlig måde at lære Vesthimmerlands Bibliotekerne at kende på.

Biblioteket byder på saft, kage og kaffe til alle deltagere. Arrangementet er også for bedsteforældre.

Du kan læse mere om arrangementet på bibliotekets hjemmeside.

Kilde: Redaktionen