Som en del af kulturugen Aha! inviterer Løgstør Renseanlæg på rundtur bag kulisserne.
Onsdag den 8. september kan du komme med bag kulisserne på Løgstør Renseanlæg. Her kan du se, hvad der egentlig sker med vores vand, og hvordan det beskidte vand bliver rent igen. Du får indblik i, hvad et renseanlæg egentlig gør, og hvilken betydning det har for os alle.
Det bliver en eftermiddag med fokus på spildevand, miljø og bæredygtighed, og du vil møde mennesker, som er dygtige til at formidle netop det.
Efter rundvisningen vil der være tid til spørgsmål og snak, mens du bliver budt på en kop kaffe og et stykke kage. Der er to rundvisninger på dagen - én kl. 14 og én kl. 16.
Det er gratis at deltage, men der er plads til et begrænset antal. Derfor skal du tilmelde dig begivenheden i den oprettede facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/1175853766232292?ref=newsfeed
Du skal møde op foran Løgstør Renseanlæg og rundvisningen varer ca 1,5 time. Arrangøren oplyser, at det er en god idé at medbringe lukket fodtøj til rundvisningen.