Julemesse aflyst i Aalestrup

Profilbillede
dato

Aalestrups julemesse blev aflyst for andet år i træk sidste søndag. De stigende smittetal skaber bekymring, og derfor valgte Aalestrup Handel & Erhverv at droppe messen. 

“Vi var i dagene forinden blevet kontaktet af nogle af de tilmeldte udstillere, der var lidt utrygge ved situationen med de høje smittetal.”

Det siger formanden for julemesseudvalget, ejendomsmægler Ole Mortensen, til Vesthimmerland Avis. 

Selvom der var lagt op til en hyggelig søndag med julemesse, er alle enige om at det var bedst at aflyse. Karl W. Clausen oplyser også, at man ikke kan forsvare at holde julemesse, som tingene ser ud lige nu. 

Heldigvis blev noget af julemessen stadig gennemført: En koncert med Bjørn og Johnny Hansen blev flyttet udendørs på St. Torv. 

Børnene blev heller ikke snydt for tændingen af juletræet og godteposer, som julemanden kom for at dele ud.  

Kilde: Redaktionen