Jul i Aalestrup bliver særlig i år

Profilbillede
dato

8000 pærer skal i juleperioden danne en lyshimmel på St. Torv i Aalestrup.

Aalestrup Handel og Erhverv har i år et nyt trick i ærmet i ønsker om at markere sig som den flotteste juleby i Himmerland. Efter at have markeret sig i en årrække, tager de den i år et skridt længere. Ønsket er selvfølgelig, at gøre Aalestrup attraktiv at besøge.

I år vil 8000 lys skabe en lyshimmel over St. Torv. Det svarer til en lyshimmel på 140 kvadratmeter, hvor hver femte pære blinker.

“Vi tror, at det kan blive en juleattraktion, som folk vil køre efter. Det kan blive attraktivt for byen”, sagde formanden for Aalestrup Handel og Erhverv, købmand Karl William Carlsen til Vesthimmerlands Avis.

Der vil fortsat være plads til et juletræ i det yderste hjørne ved Vestergade og Jernbanegade. Aalestrup har nemlig en tradition ved tænding af juletræ, hvor der samles ind til mange børn og forældre i Aalestrup. Dette er en tradition, som byen ønsker at bevare. Lions Clubs medlemmer vil også fortsat varetage den traditionelle julebelysning, ligesom de har tilbudt at opsætte, nedtage og bevare lyshimlen på forsvarlig vis.

Det lyder som om både de lokale og turister kan glæde sig til jul i Aalestrup i år.

Kilde: Redaktionen