Hop i havet - for havets skyld og for din egen

Profilbillede
dato

Den 22. august har Danmarks Naturfredningsforening arrangeret en landsdækkende aktion, hvor alle inviteres til at hoppe i havet.

Med et ønske om at vise politikerne at vi skal passe på havet, fordi det er vigtigt for os alle, står Danmarks Naturfredningsforening nu bag et event den 22. august. Eventet går ud på, at vi alle skal hoppe i havet og give havet opmærksomhed.

Uanset hvor du bor i Danmark, er du tæt på havet. På en kort køretur kan du komme til nærmeste kyst eller fjord. Mange danskere bruger havet til sport, ture, afslapning eller naturoplevelser. Vi er afhængige af havet.

Men havet er under hårdt pres og det kræver opmærksomhed. Havet er truet af forurening, skadeligt fiskeri, havbrug og råstofindvinding. Med dette arrangement ønsker arrangørerne at gøre politikerne opmærksomme på, at de ikke kan kigge den anden vej. der skal handles nu og havet skal beskyttes nu.

Eventet finder sted den 22. august i det hav nærmest dig. Arrangørerne ønsker at vi alle gør det med bevidstheden om, at et sundt og levende hav ikke er nogen selvfølge:

  • Vi hopper i havet for at vise, at vi elsker havet.
  • Og vi gør det med krav om, at politikerne beskytter havet nu!

Alle er velkomne til at være med og der er events i hele landet.

Tjek om der allerede er oprettet et Hop i havet-event eller opret dit eget lige her.

Kilde: Redaktionen