Aalestrup friluftsbad er åbent - perfekt til sommervarmen

Profilbillede
dato

Nu kan du nyde sommervarmen i Aalestrup friluftsbad hele sommerperioden. 

Aalestrup friluftsbad er åbent hele sommeren, så du har mulighed for at blive afkølet i varmen. Friluftsbadet lokker både store og små, og der er plads til alle. 

Du kan trygt sende børnene på en badetur, for der er livredder til stede i den offentlige åbningstid. På den måde bliver en sommer i Danmark helt speciel - specielt når solen skinner, som den gør i øjeblikket.

I friluftsbadet er der tre bassiner med 27 grader varmt vand:

  • 25 meter bassin med en dybde på 1,3-1,8 meter.
  • Øvebassin på 12,5 meter med en dybde på 0,8-1,0 meter.
  • Springbassin med en dybde på 4,0 meter. I dette bassin er der 1-meter og 3-meter vippe.

Friluftsbadet er åbent hver dag klokken 12-18, og der er morgensvømning mandag, onsdag og fredag klokken 6-9.

Det er også muligt at afholde arrangementer/leje området uden for åbningstiden. Her er der dog ikke en livredder til stede.

Hvis du vil vide mere om priser, faciliteter og nyheder, kan du læse meget mere på Aalestrup friluftsbads hjemmeside.

Der bliver taget højde for gældende corona-restriktioner, og du kan orientere dig på hjemmesiden.

Kilde: Redaktionen