For både lokale cyklister og turister byder Aalestrup på mange muligheder for oplevelser, restauranter og overnatningssteder. Her får du information om byens cykelmuseum.
Byen Aalestrup går under flere navne, blandt andet “Cykelbyen” og “Rosernes by”. I denne artikel skal det handle om Aalestrup som cykelby.
Når du kommer til byen, bliver du budt velkommen af en kæmpe cykelskulptur - en væltepeter som er fem en halv meter høj. Så er stemningen sat og du kan begive dig videre ind i byen. Her finder du Danmarks cykelmuseum, som er det eneste cykelmuseum i Norden, der detaljeret behandler cyklernes tekniske udvikling gennem tiden.
Selve bygningen har også en historie, den blev nemlig opført i 1921 som direktørbolig til cykelfabrikken “Jyden”. det er en af byens smukkeste bygninger, som nu er omdannet til et museum. På cykelmuseet kan du finde mange klenodier, som fx Kong Frederik og Dronning Ingrids cykler fra Jagthytten i Trend. Du kan også finde Fru Møhges kørestol fra tv-serien Matador.
Cykelmuseet er byen turistattraktion nummer et og klart et besøg værd for både besøgende og lokale. Du kan finde museet på Borgergade nummer 10 - uanset om du er cyklende eller ej.