Mand anholdt for narko- og spritkørsel i Aalestrup

dato

Torsdag aften blev en mand standset af politiet, mens han kom kørende ad Rønnevej i Aalestrup. Manden kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort og viste sig at være påvirket af både alkohol og narkotika.

Politiet foretog en narko- og alkometertest, som begge gav udslag. Manden havde en promille på 0,94 og var påvirket af hash. Ved en efterfølgende ransagning af mandens bil fandt politiet 11,35 gram hash.

Manden blev anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, narko- og spritkørsel samt besiddelse af euforiserende stoffer.

Kilde: Politiets Døgnrapport