Kreativ på kommando og i haven med Søren Vester

dato

Mandag den 7. oktober 2024 inviterer Den Jyske Rosenpark i Aalestrup til en inspirerende aften med Søren Vester. Arrangementet markerer åbningen af Grønne Uger 2024 og byder på en række spændende aktiviteter, der sætter fokus på bæredygtighed og natur.

Søren Vester, kendt fra TV-programmer som "Vesters Verden" og "I Hus Til Halsen", vil dele ud af sin erfaring som designer og moderne bonderøv. Med sin fortælleglæde og entusiasme vil Søren inspirere deltagerne til at føre deres egne drømme og ideer ud i livet. Han vil fortælle om, hvordan man kan være kreativ og se mulighederne i hverdagen, samt hvordan man starter sin egen bæredygtige rejse.

Officiel åbning af Grønne Uger 2024
Foredraget med Søren Vester markerer den officielle åbning af Grønne Uger 2024, der byder på en række arrangementer inden for klima, bæredygtighed og natur. Formålet med Grønne Uger er at inspirere til en grønnere hverdag og vise, hvordan vi i fællesskab kan mindske klimaeffekten af vores handlinger og passe på naturen. Læs mere om programmet på vesthimmerland.dk/grønneuger.

Programmet for aftenen
Arrangementet starter kl. 17:00 med en åben have og guidet tur med Jette Jensen, gartner, og Karin Vinther, naturvejleder. Her vil der også være mulighed for at indsamle frø fra Rosenparken. Kl. 18:00 byder Jakob Dyrman, formand for Klimaudvalget, og Allan Ritter, formand for Teknik- og Miljøudvalget, velkommen og åbner officielt Grønne Uger 2024.

Musik og forplejning
Som en del af foredraget vil Sangkraft Vesthimmerland spille op til fællessang, og under pausen vil Naturekspeditionens unge Natur Talenter tilberede lækre smagsprøver. Foredraget fortsætter efter pausen og afsluttes kl. 20:30 med en tak for i aften.

Praktisk information
Dato: Mandag den 7. oktober 2024
Tid: Kl. 17:00
Sted: Den Jyske Rosenpark, Nygade 18C, 9620 Aalestrup
Entré: Gratis via tilmelding
Tilmelding: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/91bbptpgq1
Arrangør: Vesthimmerlands Kommune, Naturekspeditionen og Den Jydske Rosenpark

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut